Go to Top

Til forældre

_P4A3253Vi tager hånd om jeres børn

Vores erfaring siger os, at når I klikker ind på vores hjemmeside, så har I og jeres børn allerede en del dårlige erfaringer i bagagen. Vi håber, at vi med hjemmesiden kan være med til at give jer troen på, at tingene kan blive bedre.

Hjemmesiden er opbygget, så det meste af det, vi fortæller, er skrevet fælles til alle: Elever, forældre, sagsbehandlere, PPR og opholdssteder. Det er alt det, der handler om, hvem vi og vores elever er, hvordan vi arbejder, hvordan skoledagen er, og hvordan det går eleverne bagefter.

Men vi har samlet lidt, specielt til forældre. Et par forældre fortæller, hvordan deres unge mennesker efter nogle år på Biavleren har fået fornyet mod på tilværelsen, skolen og fremtiden. Og så har vi lagt nogle praktiske oplysninger på siden, som måske besvarer nogle af de spørgsmål, I kan sidde med.

I er også altid velkomne til at ringe til os og høre mere.

Hvordan bliver man optaget på Biavleren?

Det er altid jeres egen kommune, der visiterer en ung til et skoleforløb hos os. Konkret er det PPR og social- eller børne-ungeforvaltningen, der samarbejder om at finde det rette dagbehandlingstilbud til en ung. Hvis Biavleren er ”i spil” vil der være en dialog med os om både praktiske og skole-/behandlingsmæssige ting.

_P4A3652Hvordan er skole-hjem-samarbejdet på Biavleren?

Når en elev starter hos os, vil  vi – for at sikre den unge en så god overgang til skolen som muligt – være i dialog med jer forældre.

Efterhånden som jeres barn vænner sig til skolen, og vi lærer ham eller hende at kende, vil samtalerne med jer blive sjældnere. Det skal I tage ganske roligt – det er udtryk for, at tingene kører, som de skal. Biavleren har selvfølgelig halvårlige skole-hjemsamtaler med jer, hvor både jeres barn og ofte sagsbehandler og en repræsentant for PPR deltager. Vi skriver efter behov skoleudtalelser, som vi sender til både jer og kommunen, efter at vi har drøftet dem med eleven.

I det daglige har vi en meget uformel tone og en åben dør. Og hvis tingene spidser til, så sætter vi os ned og taler tingene igennem. Kniber med at nå det, fordi I er på arbejde til sent, så kommer vi forbi og drikker en kop kaffe hos jer.

Samarbejder Biavleren med andre professionelle?

Vi samarbejder med alle de parter, der er relevante for jeres barns udvikling. Det kan være: Sagsbehandler, PPR, UU-vejleder, praktiksteder, erhvervsskoler, efterskoler, den lokale folkeskole, børnepsykiatrien med flere.

To forældre fortæller

Linda glæder sig over datterens fremskridt. I dag tør datteren tro på, at hun kan blive pædagog. Læs mere.

Nu har hun drømme om fremtiden.

Lindas datter Helene har gået i den almindelige folkeskole til 6. klasse. Nærmest fra den ene dag til den anden fik hun en voldsom, voldsom adfærd. Ingen havde set det komme, hidtil havde hun haft det godt – med de teenage-pige-konflikter, der nu er. Hun fik det svært med, at der var så mange i klassen, kunne ikke koncentrere sig og begyndte at have fravær og tiltagende psykiske problemer.

Helene ville gerne skifte skole, og det fik hun lov til. Men heller ikke her fik hun det godt, hun følte ikke, hun passede ind, samtidig med at en række indlæggelser øgede fraværet fra skolen. Hun fik konflikter med sine klassekammerater og meldte sig ud af både fællesskabet og skolen. Linda syntes, at skolesystemet og lærerne gjorde en stor indsats. Både de to folkeskoler og lærerne i den privatundervisning, datteren til sidst blev tilbudt. Men det hjalp ikke, og de psykiske problemer blev ved.

Der kom flere forskellige skoletilbud i spil fra kommunens side, men tingene trak ud.

– Helene havde næsten et år, hvor hun ikke havde et skoletilbud. Hun lå derhjemme og var deprimeret, fortæller Linda.

Biavleren blev nævnt, og Linda havde hørt godt om Biavleren. PPR var også positiv over for tanken.

Da Helene startede på Biavleren, var hun ifølge Linda en pige, der var overbevist om, at hun ikke kunne indgå i et skolesamarbejde. I starten kunne hun slet ikke lave en opgave, uden at der skulle sidde en voksen ved siden af. Hun var konfliktsøgende over for voksne. Ville sikkert skolen inderst inde, men det var ikke det, der kom ud af hendes mund. Hun havde det også svært socialt.

I dag – halvandet år senere – har hun rykket sig meget både personligt og fagligt. Fra at blokere fuldstændigt over for matematik, er hun nu næsten alderssvarende i matematik. Hun vil gerne skolearbejdet, og selvom hun måtte have feber, rejser hun sig for at gå i skole. Hun tør også kaste sig ud i ting. Det er ifølge Linda ”helt vildt”. Planen er, at hun går til afgangseksamen næste år. Ikke bare i de få fag, som var tanken i starten – men i en række fag.

For Linda er der ingen tvivl om, at Biavleren har en stor del af æren for Helenes forandring. De er simpelthen så dedikerede og anerkendende, siger hun, og så lader de lige en ny elev falde til med de problemer, der nu er, før de sætter ind. Det giver ro. Og så har hun fundet ud af, at hun kan stole på lærerne. Da Helene blev udredt for ADHD sidste år, sad en af lærerne troligt bi ved alle møderne. Det beroligede Helene, især når der sad otte professionelle rundt om bordet, og det hele blev meget ubehageligt for hende.

Helene skal blive et år mere på Biavleren. Linda glæder sig over alle fremskridtene. Forleden dag kom Helene og sagde, at hun gerne ville være pædagog og forinden tage en HF.

– Fra at være en pige uden drømme, fordi hun ikke troede på sig selv, til at hun nu tør tro på, at hun kan blive pædagog, der er et kæmpe spring, siger Linda.

Linda og Helene hedder noget andet i virkeligheden.

Lone har i dag en dreng, der er meget glad for at gå i skole. Han har mange venner, er i ro og er vellidt. Læs mere.

I dag er Kenneth glad for at gå i skole.

Lone og hendes søn havde været igennem en hård tid, inden Kenneth kom på Biavleren. Kenneth var i et par år blevet mobbet meget kraftigt af en dreng i nærmiljøet, og det var gået ud over hans skolegang. Lone, der er alene med Kenneth og hans søskende, kunne ikke rigtigt hjælpe ham. Så selvom Kenneth var dygtig i de små klasser, blev han også efterhånden meget sårbar og kunne slet ikke ha’, når lærerne ikke forstod ham.

Der kom konflikter i skolen – og til sidst spidsede det til. I en time blev han så vred, at læreren fastholdt ham så voldsomt, at Lone og sønnen politianmeldte skolen. Kenneth rykkede til en anden skole, men konflikterne fortsatte, fordi han nu havde lært sig, at det bedste forsvar er et angreb. Lone blev ringet op fra den nye skole – Kenneth var sendt hjem for dagen. Dagen blev til en uge…Til tre uger… og til sidst til et tilbud om særundervisning. Han endte med at ryge ud og komme på en heldagsskole, der ikke magtede hans sårbarhed og vrede.

– Så Kenneth skred fra det hele. Hjem til en kammerat, der havde gået på Biavleren, så det var på den måde, at jeg først hørte om stedet, fortæller Lone.

Da Kenneth startede på Biavleren, var der ifølge Lone mange udfordringer. Han havde absolut ingen tillid til skolesystemet, og i særdeleshed ikke til lærere. Han stolede ikke på, at de ville ham noget godt, og tænkte, at de nok bare ville smide ham ud igen.
Socialt havde han meget kort lunte pga. stress. Hurtige bevægelser kunne han tolke som øretæver i farvandet. Han var milimeterdemokratisk og psykisk meget sårbar. Fagligt var han langt bagud, da han i lang tid ikke havde haft mentalt overskud til at lære.

I dag – efter to år på Biavleren – har han meget meget få konflikter, fortæller Lone. Han slås ikke. Har fået en ro på sig, Lone ikke har set i mange år. Han skal stadig tage sig sammen til at yde fagligt men er meget glad for at gå i skole og tager gerne af sted.  Snakker pænt om sine lærere og er fuldt ud klar over, at de vil ham det godt og er troværdige. Lone har i dag en dreng, der har mange venner, er i ro og er vellidt.

– Planen er, at Kenneth skal til 9. klasses afgangseksamen næste sommer, altså i 2016, og derefter på Teknisk Skole, siger Lone.

Lone og Kenneth hedder noget andet i virkeligheden.

 

image_print